En krop i balance
Zoneterapi er en af de mest brugte alternative behandlingsformer, som søger forklaringer på forstyrrelser i kroppen, da kroppen er under konstant påvirkning af forskellige faktorer.
En krop skal være i balance. Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er ofte sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi kan hjælpe til at genoprette kroppens egen balance.
Zoneterapi
Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflekszone. Ved at behandle de ømme reflekszoner kan zoneterapi påvirke organerne til en bedre funktion, dermed styrke kroppen til en optimal balance.
Selvom behandlingerne kan genoprette kroppens ubalancer, er det også vigtigt at samarbejde med din krop. Det kan være i samråd at afklare kost, vitaminer/mineraler, arbejdsstillinger som alt sammen har en indvirkning til en bedre sundhedstilstand.
Massage
Massage har gennem mange år været brugt som behandlingsform, både forebyggende og som middel til øget velvære. Massage hjælper dig med at få opbygget en øget kropsbevidsthed og dermed en større evne til at lytte til din krops signaler.
Massage er baseret på kroppens anatomiske opbygning og har fokus på at få bevægeapparatet til at fungere optimalt.
Massage kan hjælpe en lang række akutte eller kroniske tilstande i led og muskler og kan bruges både forebyggende og som middel til øget velvære,
Udover øget kropsbevidsthed har massage også gavnlige effekter på immunforsvaret, humøret, livsenergi, stressniveauet, blodcirkulationen, transport af affaldsstoffer.
Nyhed!Egen Omsorg Behandling
Mange kender ordet velvære, men hvis du ønsker at opleve ro et øjeblik fra din travle hverdag – kan B`Calm tilbyde Egen Omsorg Behandling som noget nyt.
Du booker 90 minutters behandling. Når du ankommer, vælger du om du ønsker 60 minutters massage eller zoneterapi. Udover dette, vælger du også om du ønsker ansigts- eller fodmassage. Efter behandlingen bliver du liggende et øjeblik, hvor du kan sunde dig, reflektere og samle din energi.
Behandlingen afsluttes med en lækker juice. Ved behandlingen ønskes der at løsne op for spændinger, ømme muskler – kroppen finder ro og harmoni igen. Behandlingen sætter gang i blodcirkulationen, udskiller ophobede affaldsstoffer og minimerer negative stressvirkninger, som i stedet erstattes af sund og indre balance.
Zoneterapi til børn
Zoneterapi til babyer bliver ofte anbefalet når forældre oplever at deres baby er utrøstelig, urolig og har mavesmerter.
Zoneterapi til babyer og børn er både effektiv og en blid behandlingsform. Det foregår altid i et tæt samarbejde med forældre, så der skabes ro, tillid og tryghed for både barnet og forældre.
Zoneterapi til de lidt større børn opleves ofte brugt, når de har behov for at få boostet immunforsvaret efter gentagende forkølelser, øre, luftvejs – og hud problemer.
Zoneterapi anbefales også ved uro, stress, søvn og maveproblemer. Symptomerne kan være i forbindelse med forandringer i deres liv, hvor zoneterapi er med til at berolige nervesystemet og har en afstressende virkning.
Reaktioner efter behandlingen – det er individuelt.
Efter behandling med zoneterapi er det naturligt at kroppen begynder at reagere anderledes end du normalt er vant til. Disse reaktioner er signaler om at organismen er begyndt at arbejde på at genoptage sine normale funktioner. Det viser blot at behandlingen har sat noget i gang.
Nogle typiske reaktioner kan være en eller flere af følgende:
- Afslappethed, træthed og bedre søvn.
- Velbehag
- Øget tarmfunktion
- Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
- Prikkende fornemmelser i kroppen
- Kortvarig utilpashed
- Midlertidigt opblussen af gamle og nuværende symptomer
- Kortvarig svimmelhed eller kvalme
- Hyppig vandladning
- Stærkt lugtende afføring/urin.
Sørg for at drik rigeligt med vand, så affaldsstoffer der frigøres i organismen kan blive skyllet ud. Kontakt mig hvis du er i tvivl om dine reaktioner efter behandlingen.